Udsigt Hytten Blikstille sø Terrasse Vinter

Enestående søudsigt

Hytten har en fantastisk beliggenhed med direkte adgang til lækker sandstrand fra sydvendt terrasse. Hytten ligger i et område med 30 fritidshuse og har 55 kvm. fordelt på stue med pejs, spisekøkken, to soveværelser (fem sengepladser), badeværelse samt udestue og to terrasser. Alle rum har søudsigt.

Naturskønne omgivelser

Omgivelserne er fredelige og naturskønne lige ved Gussjö, hvorfra det er muligt at sejle videre ad Nissan-elven. Hytten er tæt på Isaberg med overdådige vandre- og skimuligheder.

Masser af aktiviteter

Der er glasfiberjolle til rådighed og derudover er der blandt meget andet mulighed for badning, fiskeri, fodbold, tennis, badminton, svampejagt og om vinteren langrend og skøjteløb på søen. I nærheden er der desuden golf, minigolf, bowling, ridning, Gislaved by, gokart og naturreservatet Store Mosen.

Lejevilkår

Søndag til søndag for 3.800 kr. Husdyr og rygning er ikke tilladt i hytten.